Follow

Forskellen mellem gratis projekter og betalte projekter

I GenieBelt starter alle projekter som gratis projekter uden begrænsninger af funktionaliteten. Dette giver dig muligheden for at teste systemet af i praksis ved at opsætte dit projekt, invitere et par projektdeltagere og afprøve samarbejds-aspektet uden at hive dankortet op af lommen.

Der er 3 steder, hvor betalte projekter adskiller sig fra gratis projekter:

  1. Antal filer til rådighed
  2. Revisionsspor
  3. Ugerapporter 

1. Antal filer til rådighed
Til alle gratis projekter medfølger der 50 tilgængelige filer. Hvis det viser sig at være for lidt til dit projekt, kan du opgradere til et af de betalte abonnementer for at øge antallet.

Filer dækker over stade-billeder, dokumenter og tegninger. Dvs, at hvis du har 15 tegninger, 20 andre dokumenter og 10 stade-billeder på dit projekt, bruger du i alt 45 filer af de i 50 tilgængelige.

Du kan læse mere om de betalte abonnementer og antallet af filer der medfølger ved at klikke her.

2. Revisionsspor
På gratis projekter kan du se revisionssporet for aktiviteter og mapper 30 dage tilbage i tiden. Revisionssporet viser dig alle de ting som er foregået på den pågældende aktivitet eller mappe, såsom kommentarer, ændringer på dato, statusrapporter, vedhæftede billeder/filer m.m.

På alle de betalte projekter låses revisionssporet op, således du har den fulde historik over alle handlinger på dit projekt.

3. Ugerapporter
Herover ser du et eksempel på en ugerapport, som du på et hvilket som helst tidspunkt automatisk kan generere med et enkelt klik. Den opsummerer de sidste 7 dages hændelser med indrapporterede problemer, forsinkede aktiviteter, gennemførte og godkendte aktiviteter samt ugens billeder.

 

Was this article helpful?
0 out of 0 found this helpful
Have more questions? Submit a request

0 Comments

Please sign in to leave a comment.
Powered by Zendesk